bi_latyrus.jpg
Prestop WP

Produktblad (Pdf)

Etiket

Sikkerhedsdatablad

Sideeffekter kemi

 

Biologisk svampemiddel mod Agurkesyge, Gråskimmel, Fusarium, Phytophthora, Pythium og Rhizoctonia.


Prestop er godkendt til brug i grønsager, kryddeurter og prydplanter (spiselige og ikke-spiselige kulturer) i både konventionel og økologisk produktion. Prestop kan anvendes i integreret produktion og skader ikke nyttedyr.

 

Prestop indeholder levende sporer af en specielt udvalgt stamme af den naturligt forekommende nyttesvamp Gliocladium catenulatum (J 1446).

 

Virkning

Prestop virker bedst forebyggende, da det efter behandling opformeres i jorden og på planten og er i stand til at udkonkurrere mange andre svampe i kampen om næringstoffer. Nyttesvampen i Prestop er dog også til en vis grad i stand til at nedbryde og bekæmpe andre svampes mycelie.

 

Anvendelse

Bekæmpelse af gråskimmel på prydplanter og småplanter af grønsager:

Anvend 0,5 % opløsning. Stiklinger behandles i stiklingsfasen, småplanter ved udplantningen. Stiklinger kan også dyppes i 0,5 % opløsning før udplantning. Behandling af stiklinger anbefales kun til urteagtige vækster. Ældre planter kan også med fordel behandles - bedst inden de lukker helt til.
Sprøjtebehandling kan gentages efter behov med 3-4 ugers interval.

 

Prestop er et ikke-økologisk produkt, der kan anvendes til konventionel produktion, samt til økologisk jordbrugsproduktion efter retningslinierne i rådsforordning nr. 2092/91.

 

Bekæmpelse af rodsygdomme: Bedste tidspunkt for behandling er ved såning-, kultivering- og/eller udplantningstidspunktet. Behandlingen gentages med 3-4 ugers mellemrum.

 

Bekæmpelse af agurksyge på agurker og gråskimmel på tomater, paprika og agurker: Stammen, især stambasen når det gælder sortplettet råd, sprøjtes med 0,5 % Prestop med fokus på sårstederne. Anvend ca 10 liter til 500 planter. Den første sprøjtning udføres straks efter udplantning eller senest efter, at der første gang er fjernet blade. Behandlingen gentages med 3-4 ugers mellemrum

 

Anbefalede mængder: I agurker, tomater, paprika og prydvækster anvendes 200-250 g Prestop/1000 planter. Ved blanding i vækstmediet anvendes der 200-500 g pulver/m3. For at være sikker på at præparatet fordeles jævnt, blandes Prestop i vækstmediet efter opløsning i vand. Stiklinger behandles med 5-10 g Prestop/m2 i forbindelse med vandingen (vandmængden tilpasses vækstmediets vandindhold). Hvor der er tale om enkelte planter i plantebeholdere eller krukker, vædes vækstunderlaget med f.eks. 0,5 % Prestop.

 

Må ikke bruges til stiklinger af træagtige vækster.

 

Der er ingen behandlingsfrist for Prestop.

Holdbarhed: Prestop er et biologisk produkt, som indeholder levende, tørrede svampesporer og mycelium. Produktet har en holdbarhed på 12 måneder i uåbnet emballage, når det opbevares tørt og køligt, under +8° C. Når emballagen er åbnet, bør indholdet straks bruges.


 

 

prestop_100g.jpg

 

 

prestop-hyfer.jpg

Hyfere af Prestop i færd med at omkranse og nedbryde skadelig svamp.


© Borregaard Bioplant ApS

Helsingforsgade27B | DK-8200 Århus N | Tel: +45 8678 6988 | CVR: 21500445