liljebiller3.jpg
Trianum G

Etiket

Etiket fusarium i løg

Sikkerhedsdatablad

Sideeffekter kemi


Trianum fra Koppert findes i 2 formuleringer, som indeholder samme aktiv-organisme.

 

Trianum P, som er et pulver til vanding/sprøjtning..
Trianum G, som er et granulat til opblanding i jord.

 

Trianum P og G er godkendt til bekæmpelse af svampesygdomme i grøntsager og prydplanter i væksthus, i gulerødder og salat på friland samt i etablerede græsarealer.

Trianum G er desuden godkendt som mindre anvendelse imod fusarium i løg på friland.

Trianum indeholder nyttesvampen Trichoderma harzianum T-22. Denne stamme af trichoderma er udvalgt på baggrund af dens fremragende evne til at kolonisere planters rodnet og beskytte mod forskellige plantesygdomme.

 

Trianum tilføres så vidt muligt tidligt i kulturen.Herved har det mulighed for at etablere sig tidligt i rodzonen og udkonkurrere eventuelle skadelige svampe i kampen om næringsstoffer og plads i vækstmediet. Nyttesvampen i Trianum er også i stand til at nedbryde skadelige svampes hyfere/mycelium ved at producere enzymer og fungere som hyperparasit.

 

TRIANUM-G beskytter planter mod infektion af jordbårne sygdomme via rodnettet. TRIANUM-G virker godt under mange forskellige forhold; den vokser i et stort temperaturinterval (10-34°C), ved pH mellem 4-8, i mange typer vækstmedie, samt på rødder af mange forskellige plantekulturer.

 

ANVENDELSE

TRIANUM-G bør anvendes forebyggende. Tilfør produktet fra tidligst mulige stadie i kulturforløbet, før sygdomme får mulighed for at opformeres. Sørg for at granulatet fordeles jævnt i vækstmediet.

 

TRIANUM-G kan iblandes vækstmediet, tilføres plantehul eller strøs ud på vækstmediet.
Mod Sclerotinia på golfbaner og sportsanlæg bør der behandles forebyggende før- eller ved svage/moderate angreb. Ved allerede kraftigt forekommende angreb kan virkningen være utilstrækkelig. Der gøres endvidere opmærksom på, at forsøgsgrundlaget for anvendelsen på friland er begrænset og at effekten kan være varierende.

 

Se etiket for information om dosering.

 

Fås i 5 og 25 kg.

 

Trianum-effekt.jpg



© Borregaard Bioplant ApS

Helsingforsgade27B | DK-8200 Århus N | Tel: +45 8678 6988 | CVR: 21500445